Intro

Miljø   -   csr   -    bæredygtighed   -   udvikling over grænser

andersenbrix er en konsulentvirksomhed, der hjælper organisationer og virksomheder med at omsætte krav om bæredygtighed/ CSR til spændende vækstmuligheder. Mit speciale ligger i Danmark/ Skandinavien og Tyskland, gerne med erfaringsudveksling på tværs af grænserne.

Opmærksomheden på anvarlig vækst vokser i alle brancher. Det gælder for virksomheder og  deres produkter på samme måde som for kommuner og regioner. Udfordringer er: Hvordan gør vi bæredygtighed/ CSR til en løftestang for udvikling?

Jeg sammenbinder min miljø-, natur- og energividen med god erfaring indenfor `license to operate` af virksomheder,  forretningsudvikling og markedsføring.  

Min drivkraft er, at fremme bæredygtig vækst/ CSR igennem nytænkning, tværtænkning i organisationer og sammentænkning af forskellige fag-løsninger i virksomheder. Jeg arbejder med

  • idé-, koncept- og projektudvikling
  • differentiering igennem strategi og produkter
  • et frisk syn på vækst.

Jeg arbejder som rådgiver og konsulent, som projektleder, koordinator eller proceskonsulent, – både solo og i samarbejde med dygtige kollege r i supplerende fag.  

Udvikling over grænser bruger jeg som mit motto, fordi samarbejde på tværs af faglige, organisatoriske og sproglige skel er mig en stor kilde til inspiration og arbejdsglæde. Jeg har tysk baggund og mange års liv og vækst her i landet. Herunder kan du læse, hvad miljø, samfundsansvar/csr og bæredygtighed betyder for mig. Du finder også links til uddybende viden om emnerne.

For mig betyder:

Miljø - oftest det samme som natur: vores livsgrundlag i form af rent vand, luft, klima, jordbund, dyr og planter, – det som vi er en uadskillelig del af , ikke kan undvære bare for en enkel dag og alligevel ofte betragter som `add on` i vores hensynstagen. 

Omvendt er natur og miljø en uudtømlig kilde til viden om effektiv ressourceudnyttelse, synergi, fornyelse og vækst.

——————————————————

Samfundsansvar/ csr – at sætte fokus på menneker og samfund ifm. med forretningsudøvelse.

CSR er forkortelsen for corporate social responsibility, hvor virksomheder frivilligt sammenbinder deres kerneforretning med bidrag til et bedre samfund, et godt arbejdsmiljø og hensyn til miljø og klima, i interaktion med deres kunder, medarbejdere og andre interessenter. 

—————————————————–

Bæredygtighed - en markant trend, et samlende ideal og en basal nødvendighed for vores langsigtede forestilling om liv, produktion og vækst. Begrebet rummer et stort udviklingspotentiale for stort set alle samfundsgrene.

Bæredygtighed nævnes ofte i direkte sammenhæng med CSR og refererer til 3 ligeværdige ledetråde: naturressourcer/ økologiske kredsløb – sund økonomi — samfundet/ “det gode liv”. Det handler om, at tilstræbe helhed og holdbare løsninger, – kort sagt, om ansvarlig forvaltning af nutidens ressourcer for også at sikre fremtidige generationer mulighed for et godt liv.